Louisiana plakat med værket, Pop, (2021), af den amerikanske kunstner, Shara Hughes (f. 1981). Shara Hughes benytter et væld af teknikker og refererer ekvilibristisk kunsthistorien i sine farvestrålende malerier, og er især anerkendt for sine opfundne landskaber.
Værket Pop blev til som en serie af storformatmalerier. Hughes har ladet forskellige blomster spille en hovedrolle og her altså valmuer, der fylder lærredets forgrund og besværliggør blikket på det landskabelige element, som synes at ligge bag.
Titlen på værket leger elegant med det engelske ord for valmue, poppy – og så ’pop’, som både er populærkultur og en kunstretning, der dyrkede netop denne kultur. Men pop er også lyden af noget, der springer ud. Og så er vi tilbage ved knopskydningerne, valmuerne der springer frem her og der og til sidst har dækket lærredet. Pop, pop.
Shara Hughes blev i 2019 interviewet af Louisiana Channel i sit studie i Brooklyn, New York. I interviewet blev der talt om at hente inspiration fra andre malere, og hvorfor hun føler at et godt maleri handler om at “gå til kanten og ikke give alle svarene”. Se interviewet .
Materialer og mål
Kunstner: Shara Hughes
Mål: B: 59,4 x H: 84,1 cm (A1)
Materiale: Papir 200g
Ramme kan tilkøbes:
Vælg mellem farverne: Sort, Hvid, Natur og Røget eg.
Rammen er i massiv egetræ og med akrylglas.
Rammens profil: 12 mm


Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.